Hovedprisen uddeles af juryen ud fra en samlet bedømmelse af årets indkomne indstillinger på tværs af ESG-temaer. Prisen går til den virksomhed, som i særlig grad er lykkedes med at få konkrete og målbare positive effekter gennem arbejdet med bæredygtighed samtidig med at udvise blik for innovation og en udvidet forståelse for ESG’s rolle i samfundet.
Pensionsselskabet PFA vandt for deres AI-drevne forebyggelsesindsats, der havde til formål at styrke kundernes mentale sundhed. Indsatsen byggede på et PFA-udviklet AI-værktøj, som identificerede kunder med øget risiko for langtidssygemelding.